Formand for Forældre Mod Politibrutalitet

Anne Bendixen, Lærdalsgade 5, 2300 København S

Truede frihedsrettigheder

I de sidste dage, har vi set politiets særdeles voldsomme fremfærd bl.a. ved voldsomme masseanholdelser af helt tilfældige demonstranter, som tvinges til at sidde på den iskolde jord i 4- 5 timer, nægtes toiletbesøg og anden hjælp.

Det er dybt alarmerende i forhold til borgernes grundlovssikrede ret til at forsamles og ytre sig, men desværre en logisk konsekvens af lømmelpakken, og regeringens og DF’s, strategi – alene gående ud på at straffe og sætte hårdt mod hårdt på bekostning af retssikkerheden.

Det er dybt bekymrende, at pressen hver gang skubbes væk, når politiet ”arbejder”, så det kun i ringe grad kan dokumenteres, hvad der foregår bag politiets kæder. Når pressen på forhånd varsles om, at man kan risikere at blive anholdt, og når man ikke kan arbejde frit under aktionerne, er det således ikke kun forsamlingsfriheden, der er under pres, men i høj grad også pressefriheden.

Vi nærmer os ubønhørligt retstilstande, som regeringen flittigt kritiserer, når det drejer sig om andre lande. Er det virkelig det, vi vil med det danske samfund?

Du kender vores foreneing (Forældre Mod Politibrutalitet) fra din tid i RV. Vi havde et møde i 2008, hvor vi bla. drøftede politiets klagesystem. Vi henvendete os til dig i sin tid, fordi vi mente, at du og RV stod som retssamfundets bastion. Vi går ud fra at du har bragt de holdninger med over i LA.

Den konkrete anledning til denne kontakt er, at LA som de første har været ude at hylde politiets massearrestation under klimademonstrationen i lørdags. Det kommer bag på os. Vi var mangfoldigt til stede og så et politi, der agerede dybt kritisabelt:

- Hvori lå proportionaliteten i at frihedsberøve så mange mennesker for at få fat i en håndfuld flaskekastere. Og hvorfor tog man ikke disse da de kastede?

- Hvorfor sorterede man ikke på stedet, og lod åbenlyst fredelige folk gå?

- Hvorfor skulle alle sidde i strips på iskold asfalt i mange timer?

- Hvorfor kunne man ikke hjælpe folk, der skulle på toilettet eller havde brug for lægehjælp?

- Hvorfor behandlede man folk så dårligt, som adskillige offentliggjorte vidneudsagn beretter om? (Svarer dem ikke på deres spørgsmål, siger til dem at de jo bare kunne have undladt at deltage i demonstrationen, kunne have opført sig ordentligt, og hvad folk eller beretter om?

- Hvorfor skulle de arresterede intimidres med aggressive politihunde (som de vel at mærke ikke havde styr på - der er flere beretninger om politihunde der slap fri af deres fører, og som ikke kunne kaldes på plads)?

- Hvorfor strammer betjentene stripsene så hårdt, at mange beretter om sår og følelsesløshed efterfølgende - dette kan faktisk føre til blodpropper?

- Hvorfor er betjentene ikke klædt på til dialog, som politiledelsen havde lovet?

Vi mener at denne aktion var meget kritisabel, og helt ude af proportioner. Der er indgivet over 600 klager, mange fra udlændinge, som beretter om et politi, der ikke er en retsstat værdig. I det hele taget fortæller udenlandske klimafolk om et chokerende møde med det danske politi. Se f.eks. Sydsvenskan:http://sydsvenskan.se/danmark/article597336/Gripna-svenskar-kritiserar-polisen.html.

For vores forening kommer den aktuelle sag ikke overraskende. Vi har gennem vores observationsarbejde for længe siden mistet tilliden til politiet. Vi har regelmæssigt holdt møder med Per Larsen, hvor han lytter til vores kritik og lover at gå videre med den; men efterfølgende sker der ingenting. 

Det er beskæmmende som borger at være vidne til, og særlig slemt er det, når ens folkevalgte i kor bakker op om et politikorps, der i så tydelig grad er på skæv kurs. At dette giver dem en bevidsthed om, at de kan tillade sig hvad som helst, fremgår også af den måde de behandler pressen på. Se: http://politiken.dk/klima/Topmode_i_Kobenhavn/article858890.ece. Dette kunne være skrevet af vores forening, som har nøjagtig de samme oplevelser.

Som du berettede om på mødet, er retssikkerhed ikke lige den sag, der sælger billetter i øjeblikket; men vi håber, at LA har mod og mandshjerte til at være kritisk over for et stærkt spinnende politikorps og deres rygklappende minister.

Jeg ved ikke om du er retspolitisk ordfører stadigvæk; men ellers håber jeg at du vil bringe min mail videre.

Vi står naturligvis altid til rådighed med uddybende informationer.

Med venlig hilsen,

Ole Egelund

Formand for FOMOPOB

31656306

Det forlyder, at du har bakket op om koret, der lovpriser politiets aktion mod klimademonstrationen 12.12. Vi havde ellers en forventning om at Det Radikale Venstre bakkede op om retssamfundet. Dette er bla. blevet bekræftet gennem møde med jeres daværende retspolitiske ordfører Simon Ammitsbøll. Netop gårsdagens politiaktion var et eksempel på hvor langt vi er kommet fra retspolitiske tilstande i DK. 1000 hovedsageligt fredelige demonstranter anholdt, sat i strips og placeret på iskold asfalt, i 4-5 timer, og derefter  placeret i overfyldte bure som bla. Amnesty og folketingets ombudsmand har kristiseret. Knap tusind mennesker er blevet krænket på krop og sjæl - mange af dem udlændinge, som drager hjem med et billede af DK som en retspolitisk bananrepublik. Hvordan kan RV bakke op om noget sådant?

Episoden fra den 12.12 er desværre lang fra enestående. Vi (Forældre Mod Politibrutalitet) har adskillige gange gennem vores bevidningsarbejde konstateret milevid forskel mellem politiets redegørelser og det der foregår på gaden. Vi er desværre efterhånden overbevist om, at der er noget grundlæggende galt i politiorganisationen. Ikke mindst deres lemfældige omgang med sandheden bekymrer os. Det bekymrer os også, at det tilsyneladende er legalt for betjente, fysisk og verbalt at give udtryk for deres personlige og politiske aversioner over for demonstrerende. Vi har sendt et utal af klager; men med det eksisterende klagesystem, er udfaldet afgjort på forhånd. Dog er det værd at hæfte sig ved, at et stort af retssager går politiet imod, herunder at politiets version af begivenhederne bliver pillet fra hinanden. Men konsekvenserne af dette???

Forældre Mod Politibrutalitet er ofte blevet beskrevet som en samling af uansvarlige forældre, forlænget arm for de autonome, eller hvad ved jeg. Fakta er, at vi var en gruppe af bekymrede forældre, som haavde set vores børn blive uanmindeligt dårligt (og brutalt) behandlet af politiet. Sidenhen er medlemskaren udvidet til mange andre bekymrede borgere. Vi har været på gaden til et utal af demonstrationer, og har et meget veldokumenteret syn på politiets rolle. Vi har ikke noget politisk tilhørsforhold; men blot det udgangspunkt, at Danmark skal være et retssamfund, hvor ordensmagten opfører sig i henhold til de (rigelige) magtbeføjelser der har. Vi tager naturligvis afstand fra vold og hærværk ved demonstrationer.

Hvis du eller jeres retspolitiske ordfører har lyst til at høre vores synspunkter stiller vi meget gerne op.

Ole Egelund

Formand

Forældre Mod Politibrutalitet

Masseanholdelsen ved den store klimademonstration den 12.12 burde give politiet dumpekarakter. Samtidig må det give anledning til at vurdere, at lømmelpakken heller ikke er bestået. Advarslerne mod benævnte pakke har været mange, og netop worstcase-scenarierne udspillede sig lørdag. En endog meget stor gruppe helt uskyldige mennesker blev anholdt, blot fordi de var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Vel at mærke uden chance for at ane uråd.

På trods af et helt exorbitant opbud af politi, valgte man at afskære en stor del af demonstrationen og sætte alle i strips, hvor de måtte sidde i mange timer på iskold asfalt. Per Larsen siger efterfølgende, at dette måske ikke var helt hensigtsmæssigt; men må vi minde dig om, PL, at dette er sket adskillige gange før, og har givet anledning til adskillige klager.

Formålet med det uhørt store politiopbud var vel, at man skulle undgå de uheldige situationer, som ofte undskyldes med manglende mandskab. Den undskyldning kan vel ikke bruges denne gang? Hvordan kan så mange betjente stå og se, at så mange mennesker lider overlast?

Og hvordan gik det lige med den dialog politiet lovede? De betjente vi så under aktionen, var bestemt ikke dialogiske. Det vi så opførte sig nærmere en flok rockertyper på steroider.

Der er noget helt galt i det danske politi; men desværre er der ingen ansvarlige politikere, der griber ind. Det er forstemmende.

Ole Egelund,

Forældre Mod Politibrutalitet

Solhøj 4

4330 Hvalsø

31656306

I forbindelse med optrinet har foreningen bistået med vidneindsamling, som det sig hør og bør, når man som borgerrettighedsgruppe har som formål at være behjælpelig, når politiet overtræder deres magtbeføjelser og siden hen i pressen legaliserer deres magtmisbrug i forhold til situationen.

Sidenhen er Forældre Mod Politibrutalitet blevet hængt ud og miskrediteret for denne bistand, da anklagemyndigheden har haft en lidt for stor interesse i at vide, hvem som person fra foreningen har været behjælpelig  med vidnekontakten til forsvarsadvokaten. Dette er sket både ved vidneafhøringerne og i retten.

I foreningens formålsparagraffer er dette vedtaget, som en af vores hovedopgaver, hvorfor vi er totalt uforstående overfor hvorfor dette absolut har været et kardinalpunkt for  anklagemyndigheden at vide, da foreningen blot har været behjæpelig med at belyse sagen, hvilket der intet er mistænkeligt ved.

Vores erfaringer viser, at det ofte er svært at få anklagemyndigheden til at indkalde og afdække andre relevante vidner end de politifolk, der har være indvolveret i situationen, hvilket vi mener giver et uheldigt billede i behandlingen af sager, hvor borgere ensidigt anklages for vold eller overgreb mod politiet.

Vi mener, at en af vores fornemmeste pligter er at bistå til en mere nuanceret behandling af disse sager, hvorfor vi synes det er noget mærkværdigt at vi bliver mistænkeliggjort i denne forbindelse.

At politiet skal kunne agere i samfundet er vi ikke imod, men vi mener, at de som minimum skal overholder de spilleregler der gælder for deres virke.

Det er en vigtig del af vores demokratiske samfund, hvis vi ikke ønsker en politistat.

I forlængelse af den glædelige frifindelse, vil vi dog snarest indklage disse omstændigheder til statsadvokaten, da der ikke er noget mistænkeligt i at indsamle vidneudsagn i en sådan alvorlig sag, og man i virkeligheden som borgere burde være sikret at det var anklagemyndigheden, der udfører dette stykke arbejde.

Forældre Mod Politibrutalitet

Forældre mod politibrutalitet

Pressemeddelelse d. 15. august 2009 

Forældre mod Politibrutalitet er stærkt berørte over politiets overgreb mod de demonstrerende uden for Brorsons Kirken natten til torsdag. Vi er forargede over justitsministerens opbakning til den veldokumenterede gennembankning af en ung kvindelig demonstrant, og sidst men ikke mindst er vi foruroligede over Københavns nye politichef Johan Reimanns udtalelser om at vi som borgere må vænne os til denne adfærd fra politiets side.

Vi har set meget vold fra politiets side i vores treårige eksistens; men sjældent har det været så rendyrket over for en åbenlys ikke-konfrontativ demonstration som natten til torsdag. Til og med var det denne gang veldokumenteret med de velkendte foto- og filmoptagelser. Danmark har sat sit gode ry og rygte som humanistisk retsstat over styr! Helt grotesk bliver det, når landets justitsminister på TV udtaler, at en gennemprygling af en først siddende og derefter flygtende ung kvinde er i orden, og ”at hun jo heldigvis lever i et demokrati, og blot kan klage, hvis hun føler sig urimelig behandlet”.

Helt ubærligt bliver det så med lørdagens udtalelser fra poltidirektør Johan Reimann om, at vi som borgere må vænne os til lignende scener fremover. Forklaringen er, at borgerne er blevet mere respektløse og voldelige. Hvem var det lige der udøvede vold natten til torsdag? Og hvordan kan man have respekt for et politikorps, der tæver løs med knebler på passivt siddende demonstranter, og som helt åbenlyst sprøjter peberspray i ansigtet på de samme?

Vi forventer, at anstændige politikere træder i karakter, og sætter en stopper for disse inhumane måder at løse politiforretninger på. Vi foreslår, at politiet pålægges at arbejde målrettet med udvikling af ikkevoldelige strategier, samt at man skærper screeningen af betjente, så vi undgår typer, som dem der for nylig på facebook beskrev deres begejstring for at tæve fodboldfans.

Forældre mod Politibrutalitet

Ole Egelund, formand

31656306

TALE TIL GRUNDLOVSARRANGEMENT 2009.

Velkommen til FOMOPOBs grundlovsarrangement. Det er andet år i træk, vi afholder dette arrangement, så man kan vel sige at det er ved at være tradition. Nu er traditioner til for at blive brudt, når de ikke giver mening mere; men foreløbig er der ikke meget, der tyder på, at vi ikke ses næste år igen. Retssikkerheden, som er det fokus vi har på Grundloven, er nemlig under voldsomt pres i disse år. Mange af de politikere, som i dag står rundt omkring og besynger grundloven, underminerer nemlig selvsamme ved deres skammelige forsøg på at forringe retssikkerheden gennem terrorlove, utidig indblanding i retssystemets afgørelser, evindelige krav om strengere straffe imod al sund og dokumenterbar fornuft osv.osv. Samtidig har vi et politi, som med mellemrum opfører sig som om Danmark var en bananrepublik, og det var deres opgave at straffe på gaden. Så der er ikke meget, der tyder på, at vi ikke skal mødes her igen næste år og slå et slag for at grundloven tages alvorligt.

Vores fokus i dag er demonstrationsretten. Til at hjælpe os har vi indbudt advokat Mikael Bjørn Hansen, og Filip Soos, som er centerleder for CEREPO. Men først et par ord om hvem vi er, og hvad vi har på hjerte.

FOMOPOB blev dannet i 2006 af en gruppe forældre, som reagerede på at deres børn var blevet rigtig, rigtig dårlig behandlet af politiet i forbindelse med lovlige ikke-voldelige demonstrationer. 2007 og -8 var i meget høj grad præget af Ungdomshusets rydning og de efterfølgende demonstrationer og aktioner for at få et nyt. Her fik vi i bogstaveligste forstand gået vores barnesko til, og var vi nogen der tvivlede på vores børns beretninger om et voldeligt, konfliktoptrappende politi, så er denne tvivl blevet gjort alvorligt til skamme.

I starten diskuterede vi om vores navn ikke var lige lovlig bombastisk, politibrutalitet? Men når politiet overtræder deres stavreglement og slår demonstranter i hovedet, slår folk der sidder på jorden eller bagfra når de flygter – er det så ikke brutalitet? Når der bruges peberspray på personer, der ikke gør modstand, er det så ikke brutalitet? Når demonstranter kaldes svans, luder, møgkælling, perker eller perle, af myndighedspersoner- er det så ikke brutalitet? Når passive tilskuere arresteres og varetægtsfængsles på konstrueret grundlag – er det så ikke brutalitet? Jo, brutalitet er ordet der dækker disse handlinger, og vi er fadenme mod brutalitet?

Efter at det nye ungdomshus på Dorteavej blev en realitet i sommeren 2008, har det været slut med de ugentlige spadsereture for foreningens medlemmer. Konfrontationerne med politiet var det dog ikke slut med. De mange kritiske unge, som demonstrerede utrætteligt for et nyt Ungdomshus blev flere og fik energi til at gå på gaden for andre samfundsmæssige urimeligheder. Bla. den danske asylpolitik har været genstand for en del demonstrationer. Den mest spektakulære var luk lejren aktionen i efteråret 08, hvor et ikke voldeligt forsøg på at klippe hul i et symbolsk hegn til Sandholmlejren blev mødt af en overvældende politistyrke med alt fra helikoptere til beredent politi samt en hel hær af betjente. En demonstration, der skulle være endt i en fredelig gang kaffe og kage med asylansøgerne, endte i orgie af tåregas.

Også internationale konflikter har givet anledning til anledning til kritik af politiets adfærd ved demonstrationer. Israels massakre på Gazastriben gav anledning til store demonstrationer. Her var det især folk med anden etnisk herkomst, der kom i skudlinjen. Mest omtalt er bataljen fra Stormgade, som bedst er kendt fra perker/perlesagen. Her benyttede politiet sig igen af den stærkt kritiserede knibtangsstrategi, og masseanholdt en stor gruppe hovedsagelig bestående af palestinensere som var på vej fra en demonstration til en anden. Udover igen at demonstrere politiets manglende fingerspidsfornemmelse og evne til at agere konfliktnedtrappende, gav denne episode også et grimt billede af et politi, der pænt fortalt totalt mangler forståelse for andre kulturer. Mikael Bjørn Hansen har været forsvarsadvokat for nogle af de arresterede i denne sag og vi glæder os til at høre ham senere i dag.

Fremadrettet ser vi i FOMOPOB med stor bekymring på det forestående klimatopmøde. Topmøder har generelt de senere år været skueplads for meget uheldige sammenstød mellem politi og demonstranter. Vi fik en forsmag på det for 2 uger siden, hvor politiet viste deres determination til med alle midler at forhindre en demonstration i at nå frem til Bella-centeret. De, der var med, har hørt beretninger eller set videoklip fra denne aktion ved, at politiet ikke står tilbage fra at lemlæste demonstranter. Vi må opfordre politikere til at mane politiet til besindighed. Det skulle nødig ende i en situation, som vi har set fra Gøteborg, Genova, eller London, hvor demonstranter bliver lemlæstet eller ligefrem slået ihjel. Faktisk er politiets opgave ved demonstrationer, at beskytte de demonstrerende, ikke at forulempe dem.

Det har vist sig at være meget svært at komme igennem med vores budskab. Politiet er blevet fantastisk dygtige til pressespin, og kan så at sige gå på vandet. Vagthavendes rapporter citeres ukritisk af pressen som den rene sandhed, og talsmænd som Per Larsen og Flemming Steen Munch kåres med jævne mellemrum som nogle af landets mest troværdige personer. Sidstnævnte har måske fået lidt ridser i lakken efter sin opstilling for Venstre, hvilket stiller hans udtalelser omkring Ungdomshuset i et noget anderledes lys. Vi har igen og igen udsendt pressemeddelelser, hvor vi har imødegået politiets udlægning af sagerne; men i bedste fald havner de på modkrafts portal. Ingen ønsker at få ødelagt billedet af et dygtigt og redeligt politi. Det har heller ikke været muligt, at råbe politikerne op. Bortset fra enhedslisten har ingen politikere turdet stille sig kritisk over for politiets udlægning af sagerne. Og politiets pressetaktik virker – en historiker, Mette Vollguartsen har i år udgivet en bog, hvor hun dokumenterer, at politiet gennem sine pressekampagner - baseret på frygt for utryghed - de sidste 10-20 år har fået øget sine bevillinger markant. Og dette i en periode, hvor alle andre offentlige institutioner, fra børnehaver til sygehuse er blevet skåret ned – og ikke mindst interessant - samtidig med at kriminaliteten har været for nedadgående.

Vi er ikke ude på at få beskåret politiets ressourcer; men vi vender os mod, at dette sker på grundlag af et falsk skræmmebillede af bla. voldelige unge, som man er nødt til at bekæmpe på gadeplan. Vi kunne ønske os ressourcerne brugt til en bedre politiuddannelse, hvor der sættes fokus på dialog og konfliktnedtrapning, og måske en bedre screening af ansøgere, så færre uheldige elementer slippes ind i korpset. Og så er der jo mange andre ting at bruge ressourcerne på, kvindehandel og økonomisk kriminalitet for blot at nævne et par eksempler.

Et emne, der også har fyldt meget for FOMPOB det seneste års tid, er det retslige efterspil efter de mange arrestationer i forbindelse med Ungdomshusets rydning og de efterfølgende uroligheder. Det har været skræmmende at se og høre alle de beretninger om tilfældige anholdelser, efterfølgende varetægtsfængslinger, og sigtelser på falske grundlag. I en nyudgiven hvidbog betegner en gruppe forsvarsadvokater dommervagten i dagene efeter rydningen som et juridisk galehus. Af de knap 1000 der blev arresteret blev ca 200 varetægtsfængslet; men efterfølgende er kun ca. en fjerdedel af de 200 blevet dømt – resten er enten frifundet eller anklagemyndigheden har frafaldet sagen. Samtidig påpeger forsvarsadvokaterne, at politiets vidneudsagn i mange tilfælde er dybt kritisable, for ikke at sige usande. Denne sag fortjener i meget høj grad offentlig belysning.

Tænk på hvor voldsomt et indgreb, det er at blive varetægtsfængslet, og hvad det gør ved ens retsfølelse at vide at man er revet bort fra sin hverdag og omgivelser på et falskt grundlag. Hvis det ikke er brutalitet, så ved jeg ikke hvad brutalitet er – og jo der er sandelig god grund til at værne og stramme op om vores grundlovssikrede retssikkerhed.

God grundlovsdag.

for København og Bornholm

Jens Kofoeds gade 1, 3. Th

1268  København K

Fredag d. 1. maj 2009

Klage vedrørende urigtige politirapporter efter rydningen af Ungdomshuset 1. marts 2007

I forbindelse med statsadvokatens svar af 15. april 2009 på 12 forsvarsadvokaters klage over vicepolitikommisær Sten Gert Christensens urigtige politirapport af 2. marts 2007, ønsker jeg at indgive en klage over en række af øvrige urigtige politirapporter efter rydningen. Det er for længe siden fremkommet, men er nu også offentligt kendt i pressen, at der foreligger adskillige samstemmende og næsten enslydende rapporter efter rydningen af Ungdomshuset, omhandlende masseanholdelser. Eksempelvis fra Fyensgade 1. marts 2007, Griffenfeldsgade om formiddagen 1. marts 2007, samt natten mellem 2. og 3. marts på Jagtvej - den såkaldte “Dækssag”. Såfremt der findes andre rapporter med samme eller tilsvarende ordlyd, ønsker jeg også disse undersøgt.

De samstemmende og enslydende formuleringer i adskilligt urigtige politirapporter, angiver at anholdende betjente var “100 % sikre” på (eller anden tilsvarende “sikker” formulering), at de anholdte havde gjort sig skyldige i deltagelse i urolighederne efter rydningen af Ungdomshuset. Det uanset om de betjente der står angivet som anholdende, reelt ER de anholdende betjente eller om de blot er overordnet de reelt anholdende betjente. Eller om de rapportskrivende betjente befinder sig et sted, hvor de kan se hvad de anholdte foretager sig.

Så vidt jeg er bekendt har ingen af rapporterne ført til domsfældelse. Jeg er tværtimod bekendt med at samtlige fra masseanholdelsen på Griffenfeldsgade fik tiltale frafald, at “Dæksagen” fra Jagtvej førte til frifindelse i byretten for alle tiltalte, og at dommen ikke blev anket fra anklagemyndighedens side, bl.a. pga. misvisende, urigtig og mangelfuld bevismateriale fra politiets side. Herunder et billede af 44 dæk (dokumenteret ved Merete Stagetorn) på Jagtvej. Billedet var taget næstfølgende formiddag ca. kl. 09.00, selvom politividner forklarede i byretten at mere end 70 dæk blev flyttet om natten for at sikre fortsat patruljering. Som tilskuer til retssagen spørger man sig selv om “de” som har taget billedet, har flyttet dæk ud på kørebanen igen?

I sagen fra Griffenfeldsgade dokumenterede politiet formodet brostensopgravning, med et billede af en bunke brosten ved Bellahøj Station. Betjenten som “så” de brostensopgravende anholdte, befandt sig på Stengade bag den daværende tæt bevoksede Folkets Park. Uafhængige vidner fra områdets butikker og lejligheder angav at ingen af de anholdte gravede brosten op.

Det forekommer utænkeligt at enkelte betjente uafhængigt og uden godkendelse fra ledelsen i politiet, har udfærdiget rapporter med omtalte “sikre” og enslydende formulering.

Jeg ønsker at indklage disse omtalte rapporter for statsadvokaten, samt undersøgt hvorvidt politiets ledelse har kendt, godkendt og eventuelt koordineret disse rapporter. Det krænker i høj grad retsfølelsen og svækker i særdeleshed tilliden til politiet, idet særligt rapporten fra masseanholdelsen på Nørrebrogade 1. marts 2009 - den såkaldte “knibetangsmanøvre” - har været fremlagt for både By-, Lands- og Højesteret i afprøvelsen af varetægtsfængslingerne. Dette endda sammen med en videodokumentation der angav at langt de fleste anholdte var at finde ved Assistensens kirkegårdsmur både før og under anholdelsen, uden at deltage i urolighederne. Jeg er klar over at sagen verserer i Landsretten og endnu ikke er afgjort ved dom. Det er dog værd at bemærke at alle 26 blev frifundet i Byretten - af en enig domsmandsret.

Jeg ønsker også i denne forbindelse undersøgt, hvorvidt politiets ledelse efter urolighederne 16. december 2006, og masseanholdelsen som i denne forbindelse ikke førte til masse-varetægtsfængslinger, har forsøgt at “sikre” sig “beviser” der kan føre til varetægtsfængslinger af anholdte efter rydningen 1. marts 2007.

Slutteligt vil jeg påpege at politiets “præventive” indsats før rydningen af Ungdomshuset, giver et meget uheldigt billede af at man fra politiets side anså det for påregneligt, at såfremt man deltog i en demonstration i sympati for Ungdomshuset, kunne blive anholdt. Forud for rydningen uddelte politiet flyers på mange offentligt tilgængelige steder på Nørrebro, eks. cafeer og lign., samt orienterede på skoler i området om, at såfremt man deltog i demonstrationer, kunne man påregne/risikere at blive anholdt.

Hvordan kan politiet orientere/advare om anholdelse i forbindelse med demonstrationsdeltagelse? Havde det ikke været relevant at orientere om hvordan man kan deltage lovligt, og hvornår man er deltager i uroligheder?

Der foreligger en meget klar Højesteretsdom fra 1996, der angiver præcist og udtømmende hvornår man er deltager og hvornår man er tilskuer. Med hvilken hjemmel har politiet ret til advare mod egentlig demonstrationsdeltagelse, og var der i forvejen lagt en strategi om at anholde alle der måtte befinde sig på gaden, og som havde sympati for Ungdomshuset?

Der findes ikke lovgivning om “sindelag” eller holdning, og det er fortsat en grundlovssikret ret til at demonstrere.

Der tegner sig desværre et billede af et politi forberedt på at anholde og varetægtsfængsle alle der måtte demonstrere i denne forbindelse - uanset kriminelle forhold eller ej. Denne beskrevne “præventive” indsats underbygger, at der fra politiets side, var planlagt masseanholdelser der skulle føre til varetægtsfængslinger uanset omstændigheder. Hvorfor ellers denne advarsel?

Jeg henviser også til politi personalets fagblad som efter rydningen, kaldte indsatsen efter rydningen en “oprejsning” fra 1993. Det er ikke et kønt billede det tegner af politiets indsats. Politiets virkeområde er ikke så vidt jeg er orienteret hverken “hævn” eller oprejsning, men alene opretholdelsen af lov og orden.

På vegne af “Forældre mod politibrutalitet”

Lisbeth Bryhl

Lørdag d. 28. marts 2009

Advokat Michael Bjørn Hansen anmelder nu politiet for overtrædelse af straffelovens § 137, stk. 1. 

Advokaten har tidligere i samarbejde med Forældre Mod Politibrutalitet, klaget over at politiet grundlovsstridigt forhindrede en Gaza demonstration og efterfølgende masseanholdte de demonstrerende af på Stormgade d. 13. januar 2009.  Statsadvokaten har svaret, at klagen sendes tilbage til politiet selv, til videre undersøgelse. Efter at advokaten har anmeldt politiet, må politidirektøren formentlig returnere klagen til statsadvokaten. Det er nemlig statsadvokaten, der skal behandle anmeldelser mod politiet.

Advokat Michael Bjørn Hansen skriver i sin anmeldelse af politiet; “Det kan ikke accepteres, at Københavns Politi skal undersøge sig selv med hensyn til om de ansvarlige politiembedsmænd forholdt sig retsmæssigt da de ca. kl. 19.00 tirsdag d. 13. januar i Stormgade forhindrede afholdelse af lovlig offentlig sammenkomst”.

Forældre Mod Politibrutalitet har adskillige gange påpeget hvor problematisk det er for retssikkerheden, at politiet bliver overladt til at undersøge sig selv. Foreningen har også tidligere klaget over politiets forhindring af demonstrationer, første gang i forsommeren 2007, uden der foreligger nogen afgørelse endnu

“Vi er meget tilfredse med at politiet nu anmeldes. Det betyder at statsadvokaten og ikke politiet selv skal tage stilling til om politiet har overtrådt straffeloven, ved igen at forhindre en grundlovssikret demonstration. Samtidig kan det også betyde at vi ikke skal vente flere år på en afgørelse”, siger formand Ole Egelund.

Straffelovens § 137, stk. 1; “Den, som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

For kontakt til foreningen Forældre Mod Politibrutalitet

Jeanette Perlt    3161 9518

Lisbeth Bryhl      2838 3077