FORÆLDRE MOD POLITIBRUTALITET

Generel klage over masseanholdelse i Stormgade

Adv. Michael Bjørn HansenAdvokatfirma Christian HarlangØstergade 11100 København KTlf. 33 12 20 62  - mobil 27 20 13 01Til Statsadvokaten for København og Bornholm Jens Kofods Gade 1 1268 København K

11. februar 2009 J.nr. 101095

Klage over politiet for grundlovsbrud, krænkelse af demokratiske rettigheder, racisme, unødig magtanvendelse og uberettiget frihedsberøvelse i forbindelse med demonstration tirsdag den 13. januar 2009.

                                                                                                       

Vedlagt fremsendes 14 individuelle klager fra personer, der af politiet blev frihedsberøvet i forbindelse med klagernes deltagelse i lovligt demonstrationsoptog i Stormgade, 1470 København K, tirsdag d. 13. januar 2009 ca. kl. 19. Udover de individuelle klager indgives også herved en samlet klage over politiets adfærd på vegne af de førnævnte personer. Både de individuelle klager og den samlede klage bygger på, hvad der er blevet oplyst overfor os.

Nærværende sag tager udgangspunkt i to lovlige demonstrationer mod Israels krigshandlinger mod befolkningen i Gaza. Der blev tirsdag d. 13. januar 2009 afholdt en stor demonstration mod Israel med 7-10.000 deltagere. Demonstrationen startede på Rådhuspladsen kl. 17, og efter en række taler gik den i optog ad Vester Voldgade, Stormgade og Vindebrogade til Christiansborg Slotsplads, hvor den sluttede lidt før kl. 19. I forbindelse med afslutningen af demonstrationen på slotspladsen, blev det af demonstrationsledelsen meddelt via højtaler, at der var en mindedemonstration for ofrene i Gaza på Det gamle Grøntorv kl. 19.30. Udtalelse fra demonstrationslederen vedlægges.

En del af deltagerne i den store demonstration ønskede også at deltage i demonstrationen på Det gamle Grøntorv. Denne gruppe begav sig af sted ad den samme rute, som den store demonstration var kommet fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads.

Der var tale om en lovlig demonstration, som politiet havde pligt til at beskytte, jf. Grundlovens § 79 og Den europæiske menneskerettighedskonventions art. 11.

Demonstrationstoget bevægede sig roligt hen ad Vindebrogade i retning mod Stormbroen. Uanset intet var sket startede samtidig tre af politiets mandskabsvogne og kørte med høj hastighed ad den mennesketomme Gammel Strand med hylende sirener og blåt blik. Disse politibiler kørte til krydset Stormgade og Frederiksholms Kanal, hvor de spærrede af for trafik mod Rådhusstræde.

Da demonstrationstoget passerede Stormbroen smed nogle personer 2 kanonslag, og lidt efter blev der kastet yderligere 2 kanonslag. Såfremt politiet opfattede disse 4 kanonslag som en provokation, burde politiet i dets beskyttelse af den lovlige demonstration have grebet ind direkte overfor de kanonslagskastende personer, jf. politilovens § 8, stk. 3, eller evt. stk. 4.

Politiet forholdt sig passivt og lod demonstrationstoget passere ind i Stormgade. Kort efter at demonstrationstoget var kommet ind i Stormgade, blev gaden lukket i begge ender af en vognborg af politibiler med blinkende blåt udrykningslys suppleret af rækker af kampklædte politifolk. Langsomt men sikkert begyndte de to politikæder at presse demonstrationstoget sammen i Stormgade. Frem til dette tidspunkt havde der i demonstrationstoget - der også omfattede et stort antal kvinder og børn -  bortset fra de førnævnte provokationer ikke været nogen form for uro eller anden adfærd, der kunne indebære fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Politiet tilkendegav ikke, at det betragtede demonstrationstoget som et opløb. Politiet tilkendegav heller ikke tre gange i kongens og lovens navn, at forsamlingen skulle spredes.

Da demonstrationstoget var presset helt sammen, gik politiet i gang med at frihedsberøve et meget stort antal af deltagerne. Der var tale om personer, der havde deltaget i en lovlig demonstration og som ikke havde overtrådt hverken straffeloven eller særlovgivningen.

Uanset at der var tale om lovlydige borgere - bortset fra de førnævnte kanonslagskastere - gik politiet særdeles hårdt til værks. Personer, der ikke havde udvist nogen form for voldelig eller truende adfærd, blev med et stort opbud af politimagt lagt i håndjern (plastik strips) og anbragt på den kolde stenbro. En rystende og angstfremkaldende oplevelse for en lovlydig borger.

I en række tilfælde benyttede politiet peberspray herunder også mod personer, der var blevet lænket med plastik strips. Sådan adfærd er stærkt angstfremkaldende.

I en række tilfælde blev demonstranter - herunder i særlig grad frihedsberøvede demonstranter - udsat for nedværdigende og racistisk behandling fra politiets side. Udover at være strafbar er sådan adfærd både meget krænkende og stærkt provokerende.

I en række tilfælde fik personer meddelelse om, at de var anholdt, men de fik ikke at vide, hvad de var sigtet for, og at de ikke havde pligt til at udtale sig.

I en række tilfælde blev frihedsberøvelserne udstrakt til et længere tidsrum end de seks timer, der er foreskrevet i politilovens § 9, stk. 3. Ved disse løsladelser fremkom politiet ikke med konkrete begrundelser for, hvorfor det ikke var muligt at overholde fristen på de 6 timer.

………………….

Politiets adfærd i dette sagskompleks er særdeles kritisabelt.

Politiet krænkede Grundloven og Den europæiske menneskerettighedskonvention ved ikke at beskytte lovlydige demonstranter, men tværtimod at forhindre en demonstration og frihedsberøve en stor del af deltagerne.

Politiet brugte en bestemmelse i politilovgivningen, der primært tager sigte på uro ved foldboldkampe, til at knægte en politisk demonstration.

Politiet undergravede en væsentlig grundlovssikret demokratisk ret, nemlig retten til at demonstrere, idet den slags massefrihedsberøvelser - som forekommer i diktaturstater - skræmmer borgere fra at benytte deres ret til at demonstrere.

Politiets fremgangsmåde med at presse en stor gruppe af lovlydige borgere sammen mellem rækker af blinkende politibiler og kampklædte politifolk er angstfremkaldende hos de fleste mennesker.

Politiet foretog ulovlig frihedsberøvelse af en stor del af deltagerne i en lovlig demonstration, idet betingelserne for at anvende politilovens § 9, stk. 3, ikke var opfyldt.

Politifolk krænkede internationale konventioner, den danske straffelov og de af Folketinget fastsatte regler og retningslinjer ved at udsætte personer af anden etnisk oprindelse end dansk for racistisk behandling. Der er tale om verbale tilkendegivelser som f.eks. perker, abe og om aftagelse af hovedtørklæde.

Det er en alvorlig belastning for integrationen og en positiv udvikling, at politifolk som statsmagtens repræsentanter optræder så racistisk, som det tidligere var tilfældet i USA.

Det er særdeles kritisabelt, at politiet bruger unødig magtanvendelse og peberspray i forbindelse med frihedsberøvelse af personer. I den forbindelse er det særlig problematisk, at der er tale om frihedsberøvelse af personer, der ikke har begået noget strafbart.

Det er også særdeles kritisabelt, at politiet meddeler en person, at vedkommende er anholdt uden at det tilkendegives, hvad vedkommende er sigtet for, og at vedkommende ikke har pligt til at udtale sig.

Hvis politiet var af den fejlagtige opfattelse, at betingelserne for massefrihedsberøvelse var opfyldt, jf. politilovens § 9, stk. 3, er det også særdeles kritisabelt, at politiet udstrakte frihedsberøvelserne i længere tid end 6 timer, idet dette ikke var nødvendigt.

………………….

Der er tale om alvorlige forhold: Grundlovsbrud, krænkelse af demokratiske rettigheder, racisme, unødig magtanvendelse og ulovlig frihedsberøvelse.

Det er regeringens og Folketingets opfattelse, at det er meget vigtigt, at personer af anden etnisk herkomst end dansk på linje med personer af dansk oprindelse får et positivt forhold til de demokratiske spilleregler. Når en gruppe personer bliver behandlet, som det er sket i denne sag, er der alvorlig risiko for, at tilliden til demokratiet svækkes hos de berørte. Man opbygger ikke en positiv holdning til myndighederne ved myndighedsovergreb.

Politiets adfærd i denne sag leder tankerne hen på den behandling de sorte i USA tidligere har fået af det amerikanske politi.

Det er vigtigt, at justitsmyndighederne gør noget ved denne sag, således at det sikres, at dansk politi ikke bidrager til etniske konflikter, men tværtimod bidrager til en positiv udvikling.

Under henvisning til sagens alvorlige karakter anmodes om et møde med statsadvokaturen inden afgørelse træffes.

Med venlig hilsen

Christian Harlang

 

 

v/Michael Bjørn Hansen, advokat

This entry was posted on fredag, februar 13th, 2009 at 01:03 and is filed under Ikke kategoriseret. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.