Advokat anmelder politiet
Pressemeddelelse fra Forældre Mod Politibrutalitet
Lørdag d. 28. marts 2009
Advokat Michael Bjørn Hansen anmelder nu politiet for overtrædelse af straffelovens § 137, stk. 1.
Advokaten har tidligere i samarbejde med Forældre Mod Politibrutalitet, klaget over at politiet grundlovsstridigt forhindrede en Gaza demonstration og efterfølgende masseanholdte de demonstrerende af på Stormgade d. 13. januar 2009. Statsadvokaten har svaret, at klagen sendes tilbage til politiet selv, til videre undersøgelse. Efter at advokaten har anmeldt politiet, må politidirektøren formentlig returnere klagen til statsadvokaten. Det er nemlig statsadvokaten, der skal behandle anmeldelser mod politiet.
Advokat Michael Bjørn Hansen skriver i sin anmeldelse af politiet; “Det kan ikke accepteres, at Københavns Politi skal undersøge sig selv med hensyn til om de ansvarlige politiembedsmænd forholdt sig retsmæssigt da de ca. kl. 19.00 tirsdag d. 13. januar i Stormgade forhindrede afholdelse af lovlig offentlig sammenkomst”.
Forældre Mod Politibrutalitet har adskillige gange påpeget hvor problematisk det er for retssikkerheden, at politiet bliver overladt til at undersøge sig selv. Foreningen har også tidligere klaget over politiets forhindring af demonstrationer, første gang i forsommeren 2007, uden der foreligger nogen afgørelse endnu
“Vi er meget tilfredse med at politiet nu anmeldes. Det betyder at statsadvokaten og ikke politiet selv skal tage stilling til om politiet har overtrådt straffeloven, ved igen at forhindre en grundlovssikret demonstration. Samtidig kan det også betyde at vi ikke skal vente flere år på en afgørelse”, siger formand Ole Egelund.
Straffelovens § 137, stk. 1; “Den, som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”
For kontakt til foreningen Forældre Mod Politibrutalitet
Jeanette Perlt 3161 9518
Lisbeth Bryhl 2838 3077
This entry was posted on onsdag, april 1st, 2009 at 23:57 and is filed under Ikke kategoriseret. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Have your say
You must be logged in to post a comment.