Politivold under rydningen af Brorsonskirken

 

Forældre mod politibrutalitet

Pressemeddelelse d. 15. august 2009 

 

Forældre mod Politibrutalitet er stærkt berørte over politiets overgreb mod de demonstrerende uden for Brorsons Kirken natten til torsdag. Vi er forargede over justitsministerens opbakning til den veldokumenterede gennembankning af en ung kvindelig demonstrant, og sidst men ikke mindst er vi foruroligede over Københavns nye politichef Johan Reimanns udtalelser om at vi som borgere må vænne os til denne adfærd fra politiets side.

 

Vi har set meget vold fra politiets side i vores treårige eksistens; men sjældent har det været så rendyrket over for en åbenlys ikke-konfrontativ demonstration som natten til torsdag. Til og med var det denne gang veldokumenteret med de velkendte foto- og filmoptagelser. Danmark har sat sit gode ry og rygte som humanistisk retsstat over styr! Helt grotesk bliver det, når landets justitsminister på TV udtaler, at en gennemprygling af en først siddende og derefter flygtende ung kvinde er i orden, og ”at hun jo heldigvis lever i et demokrati, og blot kan klage, hvis hun føler sig urimelig behandlet”.

 

Helt ubærligt bliver det så med lørdagens udtalelser fra poltidirektør Johan Reimann om, at vi som borgere må vænne os til lignende scener fremover. Forklaringen er, at borgerne er blevet mere respektløse og voldelige. Hvem var det lige der udøvede vold natten til torsdag? Og hvordan kan man have respekt for et politikorps, der tæver løs med knebler på passivt siddende demonstranter, og som helt åbenlyst sprøjter peberspray i ansigtet på de samme?

 

Vi forventer, at anstændige politikere træder i karakter, og sætter en stopper for disse inhumane måder at løse politiforretninger på. Vi foreslår, at politiet pålægges at arbejde målrettet med udvikling af ikkevoldelige strategier, samt at man skærper screeningen af betjente, så vi undgår typer, som dem der for nylig på facebook beskrev deres begejstring for at tæve fodboldfans.

 

Forældre mod Politibrutalitet

 

Ole Egelund, formand

31656306

This entry was posted on søndag, august 16th, 2009 at 14:22 and is filed under Ikke kategoriseret. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Ingen kommentarer

Be the first to comment on this entry.

Have your say

You must be logged in to post a comment.