Vidneindsamling mistænkeliggøres
Foreningen er stort glade for dagens gode nyhed omkring frifindelse af den tidligere anklagede og varetægtsfænglede for “politispark” ved en anholdelse på Blågårdsplads i august 2009.
I forbindelse med optrinet har foreningen bistået med vidneindsamling, som det sig hør og bør, når man som borgerrettighedsgruppe har som formål at være behjælpelig, når politiet overtræder deres magtbeføjelser og siden hen i pressen legaliserer deres magtmisbrug i forhold til situationen.
Sidenhen er Forældre Mod Politibrutalitet blevet hængt ud og miskrediteret for denne bistand, da anklagemyndigheden har haft en lidt for stor interesse i at vide, hvem som person fra foreningen har været behjælpelig med vidnekontakten til forsvarsadvokaten. Dette er sket både ved vidneafhøringerne og i retten.
I foreningens formålsparagraffer er dette vedtaget, som en af vores hovedopgaver, hvorfor vi er totalt uforstående overfor hvorfor dette absolut har været et kardinalpunkt for anklagemyndigheden at vide, da foreningen blot har været behjæpelig med at belyse sagen, hvilket der intet er mistænkeligt ved.
Vores erfaringer viser, at det ofte er svært at få anklagemyndigheden til at indkalde og afdække andre relevante vidner end de politifolk, der har være indvolveret i situationen, hvilket vi mener giver et uheldigt billede i behandlingen af sager, hvor borgere ensidigt anklages for vold eller overgreb mod politiet.
Vi mener, at en af vores fornemmeste pligter er at bistå til en mere nuanceret behandling af disse sager, hvorfor vi synes det er noget mærkværdigt at vi bliver mistænkeliggjort i denne forbindelse.
At politiet skal kunne agere i samfundet er vi ikke imod, men vi mener, at de som minimum skal overholder de spilleregler der gælder for deres virke.
Det er en vigtig del af vores demokratiske samfund, hvis vi ikke ønsker en politistat.
I forlængelse af den glædelige frifindelse, vil vi dog snarest indklage disse omstændigheder til statsadvokaten, da der ikke er noget mistænkeligt i at indsamle vidneudsagn i en sådan alvorlig sag, og man i virkeligheden som borgere burde være sikret at det var anklagemyndigheden, der udfører dette stykke arbejde.
Forældre Mod Politibrutalitet
This entry was posted on torsdag, oktober 15th, 2009 at 23:05 and is filed under Ikke kategoriseret. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Have your say
You must be logged in to post a comment.