COP15: Dumpekarakter til politiet
Dumpekarakter til politiet.
Masseanholdelsen ved den store klimademonstration den 12.12 burde give politiet dumpekarakter. Samtidig må det give anledning til at vurdere, at lømmelpakken heller ikke er bestået. Advarslerne mod benævnte pakke har været mange, og netop worstcase-scenarierne udspillede sig lørdag. En endog meget stor gruppe helt uskyldige mennesker blev anholdt, blot fordi de var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Vel at mærke uden chance for at ane uråd.
På trods af et helt exorbitant opbud af politi, valgte man at afskære en stor del af demonstrationen og sætte alle i strips, hvor de måtte sidde i mange timer på iskold asfalt. Per Larsen siger efterfølgende, at dette måske ikke var helt hensigtsmæssigt; men må vi minde dig om, PL, at dette er sket adskillige gange før, og har givet anledning til adskillige klager.
Formålet med det uhørt store politiopbud var vel, at man skulle undgå de uheldige situationer, som ofte undskyldes med manglende mandskab. Den undskyldning kan vel ikke bruges denne gang? Hvordan kan så mange betjente stå og se, at så mange mennesker lider overlast?
Og hvordan gik det lige med den dialog politiet lovede? De betjente vi så under aktionen, var bestemt ikke dialogiske. Det vi så opførte sig nærmere en flok rockertyper på steroider.
Der er noget helt galt i det danske politi; men desværre er der ingen ansvarlige politikere, der griber ind. Det er forstemmende.
Ole Egelund,
Forældre Mod Politibrutalitet
Solhøj 4
4330 Hvalsø
31656306
This entry was posted on onsdag, december 16th, 2009 at 05:26 and is filed under Ikke kategoriseret. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Have your say
You must be logged in to post a comment.