COP15: Debatindlæg til Politiken

Undertegnede ønsker nedenstående bragt i debatten:

Anne Bendixen, Lærdalsgade 5, 2300 København S

Truede frihedsrettigheder

I de sidste dage, har vi set politiets særdeles voldsomme fremfærd bl.a. ved voldsomme masseanholdelser af helt tilfældige demonstranter, som tvinges til at sidde på den iskolde jord i 4- 5 timer, nægtes toiletbesøg og anden hjælp.

Det er dybt alarmerende i forhold til borgernes grundlovssikrede ret til at forsamles og ytre sig, men desværre en logisk konsekvens af lømmelpakken, og regeringens og DF’s, strategi – alene gående ud på at straffe og sætte hårdt mod hårdt på bekostning af retssikkerheden.

Det er dybt bekymrende, at pressen hver gang skubbes væk, når politiet ”arbejder”, så det kun i ringe grad kan dokumenteres, hvad der foregår bag politiets kæder. Når pressen på forhånd varsles om, at man kan risikere at blive anholdt, og når man ikke kan arbejde frit under aktionerne, er det således ikke kun forsamlingsfriheden, der er under pres, men i høj grad også pressefriheden.

Vi nærmer os ubønhørligt retstilstande, som regeringen flittigt kritiserer, når det drejer sig om andre lande. Er det virkelig det, vi vil med det danske samfund?

This entry was posted on onsdag, december 16th, 2009 at 05:33 and is filed under Ikke kategoriseret. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Ingen kommentarer

Be the first to comment on this entry.

Have your say

You must be logged in to post a comment.